Ofte stillede spørgsmålDer findes mange spøgsmål, når man skal finde en ny a-kasse. Vi har derfor samlet de mest stillede spørgsmål, og svaret på dem alle.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en a-kasse?

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. En a-kasse er en frivillig forsikringsordning, som fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer dig dagpenge, hvis du er uheldig at miste dit arbejde. Du kan også stå i en situation, hvor du ikke kommer i job lige med det samme, efter du har afsluttet din uddannelse. Her kan a-kassen hjælpe dig til en fast indtægt i form af dimittend-dagpenge.

Når du melder dig ind i en a-kasse, skal du betale et fast månedligt kontingent, hvilket til gengæld giver dig ret til at modtage dagpenge fra staten, hvis du en dag skulle blive arbejdsløs. En a-kasse er således en arbejdsløshedsforsikring, men i modsætning til et forsikringsselskab, tjener a-kassen ikke penge på at forsikre medlemmerne. A-kassen administrerer kun dagpengene, som er finansieret via arbejdsmarkedsbidraget (75%) og medlemmernes kontingent (25%).

For at få udbetalt dagpenge, skal du leve op til følgende lovfastsatte krav:

Uafbrudt medlemsskab af en a-kasse i mindst ét år
Opfyldelse af indkomstkravet, hvilket betyder, at du skal have haft en indkomst på minimum 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år som fuldtidsforsikret. Som deltidsforsikret er beløbet 159.012 kr (2020). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed.
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Du skal være aktivt jobsøgende

OBS: Der gælder andre regler for studerende (A-kasse som studerende).

Hvorfor skal man være med i en a-kasse?

Du skal være medlem af en a-kasse for at være sikret en indtægt, hvis du er uheldig at miste dit arbejde. A-kassen vejleder dig i forhold til at ansøge om dagpenge samt informerer dig om hvilke lovkrav, du skal være opmærksom på i din ledighedsperiode. A-kassens jobkonsulenter hjælper dig i gang med jobsøgning, fx ved hjælp af samtaler og sparring på dine jobansøgninger og dit CV. Nogle a-kasser tilbyder også forskellige kurser, karriererådgivning, lønsikring, vejledning og netværk.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse og mister dit arbejde, har du to muligheder for at sikre dig en indkomst: 1) Find et job med det samme. 2) Søg om kontanthjælp ved kommunen. Kontanthjælp er et væsentligt lavere beløb end dagpenge, og groft sagt er kontanthjælp en sikring mod, at du og din familie ikke dør af sult. Du skal derfor først bruge de eventuelle økonomiske midler, du har i banken eller sælge din bil. Hvis din ægtefælle har en indtægt, kan du ikke få kontanthjælp.

Hvad koster en A-kasse?

Et medlemskab af en a-kasse ligger på omkring 500 kr. om måneden. Der findes 24 forskellige a-kasser i Danmark, og priserne varierer fra 442 kroner til 514 kroner om måneden i 2020. Priserne justeres årligt, så den billigste a-kasse i 2020 er ikke nødvendigvis den billigste i 2021. Et eventuelt medlemskab af fagforening kommer oveni.

Medlemskab af en a-kasse er en forsikring, som tjener sig hurtigt ind, hvis du bliver ledig. Allerede ved én måneds ledighed overstiger dine dagpenge langt det beløb, du har betalt i medlemskab til a-kassen i det første lovpligtige år. Når du har indbetalt i fem år, er det en ren overskudsforretning for dig efter bare to måneder på dagpenge. Har du indbetalt i 10 år, balancerer regnskabet allerede efter 3,5 måneders ledighed.

Er A-kasse gratis?

Medlemskab af en a-kasse er som udgangspunkt ikke gratis, men mange a-kasser har gratis medlemskab til studerende under 30 år. Når du er fyldt 30 år, skal du betale kontingent som alle andre medlemmer, uagtet at du stadig er studerende, elev eller lærling. Denne bestemmelse er fastsat af staten – dog kan der være enkelte undtagelser: Nogle a-kasser har en særlig ordning, hvor du kan blive fritaget for at betale kontingent til a-kassen, hvis du er lærling eller elev, under uddannelse på SU, eller hvis din dagpengeperiode er udløbet. Du skal selv skriftligt søge a-kassen om fritagelse, og du kan tidligst blive fritaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning.

Er A-kasse gratis for studerende?

Både ja og nej. Langt de fleste a-kasser har gratis medlemskab til studerende, elever og lærlinge. Hvis du er fyldt 30 år, er medlemsskabet som udgangspunkt ikke gratis. Du kan dog i visse tilfælde søge om at blive fritaget for kontingent, selvom du er fyldt 30 år. Du skal desuden leve op til følgende regler:

Din uddannelse skal vare mindst 18 måneder
Du må ikke tjene mere end beløbet svarende til det maksimale dagpengebeløb, inkl. SU, elev- eller lærlingeløn.
Du må ikke modtage offentlig forsørgelse ud over SU, elev- eller lærlingeløn.
Gratis medlemskab gælder ikke for ungdomsuddannelser.

Det er en rigtig god ide at melde dig ind i en a-kasse, mens du er under uddannelse:

Melder du dig ind mindst ét år før din uddannelse færdiggøres, har du ret til at modtage dagpenge fra den dag, du er færdiguddannet.
Melder du dig ind senest 14 dage efter din uddannelse er afsluttet, kan du først få dagpenge efter 1 måneds ledighed. Du går altså glip af første måneds dagpenge.
Overskrider du fristen på 14 dage, skal du være medlem et helt år og opfylde indkomstkravet, før du er berettiget til at modtage dagpenge!

Hvad er den billigste a-kasse?

Den billigste a-kasse i 2020 er Din Sundhedsfaglige A-kasse til 442 kr. om måneden. Det er en fagspecifik a-kasse, som kun optager medlemmer med en sundhedsfaglig baggrund. Den billigste tværfaglige a-kasse er FTFa, som er åben for alle. Her koster det månedlige kontingent i 457 kr. om måneden.

Rundt regnet siger man, at en a-kasse koster 500 kr. om måneden, da det er nogenlunde gennemsnitligt for aktuelle kontingentpriser. Der findes 24 forskellige a-kasser i Danmark, og priserne varierer fra 442 kroner til 514 kroner om måneden her i 2020. Priserne justeres årligt, så den billigste a-kasse i 2020 er ikke nødvendigvis den billigste i 2021. Alle de tværfaglige a-kasser koster under 500 kroner om måneden.

Du får det samme i dagpenge, uanset hvilken a-kasse, du er medlem af. Men det er ikke tilrådeligt blot at gå efter den billigste a-kasse. Det kan godt betale sig at undersøge andre væsentlige forhold, før du vælger a-kasse. Fx hvis din branche er så specifik, at du får brug for en a-kasse med en særlig viden og erfaring indenfor det givne arbejdsmarked. Der kan også være visse medlemsfordele, som kan få en betydning for dig i det samlede regnskab. Ligesom det kan være relevant at undersøge, om din a-kasse har en afdeling i nærheden af dig.

Er der fradrag på a-kasse?

Ja, kontingentet til din a-kasse kan trækkes fra i skat. Det er værd at huske, at kontingentprisen er opgivet før skat, når du kigger på priser for diverse a-kasser. Det betyder, at du reelt kun betaler 2/3 af prisen på et medlemsskab.

Du får automatisk dit fradrag for a-kassen, hvis du var medlem året forinden. Hvis du lige er blevet medlem af en a-kasse eller har skiftet a-kasse, kan du selv indberette beløbet i din forskudsopgørelse. På den måde bliver der taget højde for fradraget med det samme. Ellers vil beløbet blive opgjort ved årets slutning i din årsopgørelse.

Forskellen på en a-kasse og en fagforening?

A-kasse og fagforening bliver ofte forvekslet, men forskellen er til at få øje på.

En a-kasse er din økonomiske sikkerhed. Som medlem betaler du et månedligt kontingent mod at kunne få udbetalt dagpenge, hvis du en dag mister dit job. Det er a-kassen, der udbetaler dagpenge, supplerende dagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge og efterløn med støtte fra staten. Det er hos nogle a-kasser også muligt at tegne en udvidet lønsikring, der gør at du kan få udbetalt højere beløb end dagpengesatsen, hvis du bliver arbejdsløs. Der er forskel på, hvad de enkelte a-kasser tilbyder i forhold til at hjælpe medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet, men som udgangspunkt er det fx coaching-samtaler, kurser, gratis netværksmøder m.m.

En fagforening giver dig tryghed i dit arbejdsliv, fordi du har en tredjepart, som du kan drøfte dine arbejdsforhold med, fx din ansættelseskontrakt, løn og øvrige vilkår. Du kan således få støtte, vejledning og juridisk bistand hos din fagforening, men du kan ikke få dagpenge fra fagforeningen. Som medlem af en fagforening betaler du et kontingent hvert kvartal, som giver dig gratis adgang til juridisk bistand og rådgivning i forhold til ansættelse, barsel, sygdom, pension, opsigelse og evt. retssag mod din arbejdsgiver. Fagforeninger er åbne for alle, både faglærte og ufaglærte. Fagforeninger har ofte en række medlemsfordele i form af rabatter på fx forsikringer, aviser, forlystelser, internet, telefoni og leje af feriehuse.

Sådan skifter du a-kasse

Det er nemt og gratis at skifte a-kasse. Når du melder dig ind i en ny a-kasse, vil den nye a-kasse klare alt det formelle og juridiske for dig. Men skiftet kan som regel ikke ske fra den ene dag til den anden, da din nuværende a-kasse har en opsigelsesfrist, som skal overholdes. Du beholder din anciennitet, når du skifter a-kasse.

Som udgangspunkt kan du altid melde dig ind i en ny a-kasse. Det er dog ikke alle, der tillader medlemskab fra alle brancher, så du skal på forhånd undersøge om a-kassen enten tilhører dit fagområde, eller om den er tværfaglig og dermed åben for alle. Husk at indtænke alle faktorer, inden du skifter a-kasse. I sidste ende betyder den lille prisforskel ikke det store, hvis den nye a-kasse ikke formår at få dig i job.

A-kasse for selvstændige

Selvstændige kan vælge mellem de samme a-kasser som lønmodtagere. Efter ændringerne på dagpengeområdet for selvstændige trådte i kraft pr. 01.10.2018, minder dagpengereglerne for lønmodtagere og selvstændige i dag meget om hinanden. Derfor kan alle a-kasser i dag rådgive selvstændige om dagpengeregler.

Der kan dog være fordele forbundet med at vælge en a-kasse og evt. fagforening, som har et særligt indblik i den selvstændiges jobsituation. En enkelt a-kasse i Danmark er kun for selvstændige medlemmer, nemlig DANA. Herudover er der enkelte almene a-kasser, der har valgt at have en søsterorganisation for selvstændige medlemmer, fx Ase Selvstændig, KRIFA Erhverv og Virksom, som er en del af Ledernes A-kasse. Men ellers er der frit valg på alle hylder for dig, som er selvstændig.

A-kasse som studerende

Som studerende kan du blive gratis medlem af en a-kasse, hvis du går på en dimittendberettiget uddannelse, som er normeret til mindst 18 måneder, og er offentlig anerkendt, dvs. den skal være SU-berettiget eller være en lærlinge- eller elevuddannelse. Går du på en anden uddannelse og ønsker at være medlem af a-kassen, betaler du fuldt kontingent.

Hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst ét år inden uddannelsens afslutning, kan du undgå karenstid og få dagpenge fra første ledige dag efter endt uddannelse. Hvis ikke du er medlem under din studietid, skal du huske at melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter din uddannelses afslutning (den dato, hvor den sidste karakter er givet). Det sikrer dig dagpenge efter en måneds ledighed. Du får udbetalt dimittendsatsen.

Hvis du ikke overholder fristen på de 14 dage efter din uddannelses afslutning, skal du være medlem et helt år og kunne opfylde indkomstkravet på minimum 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år (159.012 kr., hvis du er deltidsforsikret).

A-kasse som arbejdsløs

Hvis du som medlem af en a-kasse bliver arbejdsløs og gerne vil søge om dagpenge, skal du gøre følgende:

Den første dag, du er ledig, skal du oprette dig som bruger på jobnet.dk med NEM ID og meld dig ledig via selvbetjeningsløsningen. Angiv mindst ét jobønske.
Hver uge skal du tjekke de jobforslag, der er kommet til dig. Det skal du huske at gøre mindst hver syvende dag.
Senest 2 uger efter 1. ledighedsdag skal du oprette dit CV og gøre det tilgængeligt, så virksomhederne kan finde dig.

Hvis du har brug for personlig vejledning, kan du også kontakte din a-kasse og få hjælp til at melde dig ledig.

Du får udbetalt dine dagpenge sidste bankdag i hver måned, og dagpengene er bagudbetalt. Dine dagpenge bliver udbetalt for en hel måned ad gangen. Hvis du selv har sagt dit arbejde op, eller hvis du selv bærer en væsentlig del af skylden for, at du er blevet opsagt, vil du først få dagpenge efter 3 ugers karantæne. Bliver du selvforskyldt ledig to gange indenfor 12 måneder, bortfalder din ret til dagpenge.

Hvor meget får man i dagpenge?

Din dagpengesats bliver beregnet ud fra din løn, før du bliver ledig. Du kan højst få 90% af din tidligere løn. For en fuldtidsforsikret er den maksimale dagpengesats i 2020 19.083 kr. før skat. Som deltidsforsikret er den maksimale dagpengesats 12.722 kr. Beløbet bliver reguleret hvert år.

Læs også vores guide til dagpengesatsen.

Hvordan bliver dagpengene beregnet?

Din dagpengesats bliver beregnet på baggrund af din tidligere indkomst, nærmere betegnet de 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, hvor du har fået højest løn. I opgørelsen indgår A- og B-indkomst efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du ikke har haft 12 måneder med lønindtægt, vil din dagpengesats blive beregnet på alle måneder med indtægt inden for de sidste 24 måneder. Har du slet ikke nogen måneder med lønindtægt i den periode, beregnes din dagpengesats på alle måneder med indtægt inden for de seneste 36 måneder, inden du blev ledig. Perioderne på 24 og 36 måneder kan forlænges, hvis du fx har modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge.

Hvor meget får man i sygedagpenge?

Sygedagpenge udgør højst 4.405 kr. (2020) pr. uge og højst 119,05 kr. (2020) pr. time. Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller tilskadekomst.

Du skal opfylde bestemte krav for at have ret til sygedagpenge fra kommunen. Er du i job, har du muligvis ret til betaling under sygdom fra din arbejdsgiver de første 30 dage af din sygeperiode.

Du har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder et af følgende krav:

Du har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Du må ikke have ret til sygedagpenge eller sygeløn fra din arbejdsgiver.
Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse med en varighed på mindst 18 måneder.
Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
Du er ansat i fleksjob.

Hvor meget får man i barselsdagpenge?

Hvor meget du kan få i barselsdagpenge, afhænger af din lønindkomst. Hvis du er ansat 37 timer om ugen og tjener mere end 19.088,33 kroner om måneden (brutto), har du ret til den højeste barselsdagpengesats, som i 2020 udgør 4.405 kroner om ugen før skat.

(Bruttolønnen er din grundløn og sædvanlige tillæg fratrukket AM-bidrag, feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag og ATP-bidrag).

Dine barselsdagpenge bliver beregnet efter hvor meget, du får i timeløn. I 2020 kan du maksimalt få 119,05 kr. pr. time før skat i barselsdagpenge (4.405 kr./37 timer). Hvis din normale timeløn er mindre end 119,05 kr., får du udbetalt denne.

Nogle arbejdspladser tilbyder at betale fuld løn under hele eller dele af barslen, mens andre ikke har et sådant tilbud. Du kan få barselsdagpenge under hele din barsel eller den del af barslen, som ikke dækkes af din arbejdsgiver.

Hvis du er ledig, kan du få samme beløb i barselsdagpenge, som du får i arbejdsløshedsdagpenge. Du kan dog højst få 4.405 kr. (2020) om ugen før skat. Barselsdagpenge bliver udbetalt i perioder på 4 eller 5 uger, hvor arbejdsløshedsdagpenge bliver udbetalt ud fra et fast antal timer pr. måned. Derfor vil udbetalingerne pr. måned ikke være ens.

Læs også vores guide til barselsdagpenge.

Hvor mange a-kasser er der i Danmark?

Der er 24 statsanerkendte a-kasser i Danmark. Du kan både finde a-kasser med en tilknyttet fagforening, branchespecifikke a-kasser og tværfaglige a-kasser, der er åbne for alle. Hvilken a-kasse, du skal vælge, kan afhænge af det fag og den branche, du arbejder indenfor. Men det står dig også frit for at vælge en anden a-kasse end den, der repræsenterer dit fag.

Billig a-kasse

Der er ikke de store prismæssige udsving, når det kommer til a-kassernes månedlige kontingent. De ligger alle rundt regnet på omkring 500 kr. om måneden. Priserne justeres årligt, så den billigste a-kasse i 2020 er ikke nødvendigvis den billigste i 2021. Alle de tværfaglige a-kasser koster dog under 500 kroner om måneden.

Den billigste a-kasse i 2020 er Din Sundhedsfaglige A-kasse til 442 kr. om måneden. Bemærk, at det er en fagspecifik a-kasse, som kun optager medlemmer med en sundhedsfaglig baggrund. Den billigste tværfaglige a-kasse er FTFa, som koster 457 kr. om måneden.

Det kan godt betale sig at undersøge andre væsentlige forhold end lige prisen, når du vælger a-kasse. Fx a-kassens indblik i din branche, særlige medlemsfordele eller rabatter eller om a-kassen har et kontor i nærheden af dig.

Billig a-kasse for unge

Det kan godt være, at ledighed og arbejdsmarked ligger dig fjernt, hvis du er ung og i gang med en uddannelse af flere års varighed. Men ikke desto mindre er det vigtigt at melde sig ind i en a-kasse som studerende med mere end ét år tilbage af din studietid. Det sikrer nemlig, at du kan få dagpenge allerede fra første ledighedsdag, når din uddannelse er afsluttet. Mange a-kasser har tilmed gratis medlemskab til studerende under 30 år.

Hvis du er under 25 år og ikke har en uddannelse, kan du få nedsat kontingent hos din a-kasse. Som arbejdsløs ung under 25 år uden uddannelse får du udbetalt den særlige ungesats, som er 50 % af den højeste dagpengesats.

Hvad er den bedste a-kasse?

Alle a-kasser er underlagt den samme lovgivning fastsat af staten. Derfor er prisen og servicen den eneste måde at differentiere sig på for a-kasserne. Du kan fx klikke ind på Trustpilot for at se hvilken a-kasse, der ligger i toppen, og hvilke anmeldelser kunderne giver de forskellige a-kasser. Bemærk dog, at anmeldelserne på Trustpilot er et øjebliksbillede, og i næste måned kan det være en anden a-kasse, der tager førstepladsen.

Det er også værd at have in mente, at en god a-kasse for naboen ikke nødvendigvis er en god a-kasse for dig. Hvis du er tilknyttet en særlig branche eller fag, så kan det være en fordel for dig at vælge en a-kasse, der har indblik i dette felt. Den dag, du står som ledig og skal have hjælp til at komme i job igen, kan netop a-kassens forståelse for din faglighed gøre en forskel – uafhængigt af anmeldelserne på Trutpilot eller naboens holdning.

Hvad er en fagforening?

n fagforening er en organisation, der varetager lønmodtagernes interesser. I en fagforening kan du få støtte, vejledning og juridisk hjælp, hvis du fx er i konflikt med din arbejdsgiver, er blevet usagligt opsagt, har fået en arbejdsskade eller er længerevarende syg.

Som medlem af en fagforening betaler du et kontingent hvert kvartal, som giver dig adgang til rådgivning om fx trivsel på jobbet, udvikling af din karriere, jobsøgning, hjælp til lønforhandling og tjek af din ansættelseskontrakt.

Det eneste en fagforening ikke kan hjælpe dig med i regi af dit arbejdsliv, er udbetaling af dagpenge. Der skal du være medlem af en a-kasse.

Hvad er dagpengesatserne?

Dagpengesatserne beregnes individuelt og afhænger af, hvor meget du tjente, inden du blev ledig. Det er a-kassen, der beregner din dagpengesats ud fra et gennemsnit af din indkomst i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder. Evt. overskud fra selvstændig virksomhed tælles med.

Dagpengesatserne herunder er gældende pr. 1. januar 2020 og viser det beløb, som du maksimalt kan få udbetalt før skat:

Deltid- og fuldtidsforsikrede

Måned: 12.722/19.083 kr.

Dimittend, deltid- og fuldtidsforsikrede uden forsørgerpligt

Måned: 9.096/13.644 kr.

Dimittend, deltid- og fuldtidsforsikrede med forsørgerpligt

Måned: 10.432/15.648 kr.

Ungesatsen (50 %-sats), deltid- og fuldtidsforsikrede

Måned: 6.361/9.542 kr.

Læs også vores guide om dagpengesatser.

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en tillægsforsikring, som du kan tegne via dit medlemskab af en a-kasse. For mange familier er dagpengesatsen ikke nok til at få økonomien til at hænge sammen, hvilket betyder, at man kan være nødt til at gå fra hus og hjem, hvis man mister sit arbejde. Denne udfordring kan løses ved at tegne en lønsikring som et ekstra sikkerhedsnet, hvis du mister dit arbejde. Lønsikring er et ekstra beløb hver måned, som du får udbetalt oveni dine dagpenge. Du bestemmer selv hvor stort et beløb, du vil tegne dig for. I de fleste a-kasser er der dog en øvre grænse på max 90% af din nuværende løn.

Hvor meget og hvornår de forskellige lønforsikringer dækker, er der stor forskel på. Så undersøg markedet, inden du tegner en lønsikring.

Hvor meget kan man få i lønsikring?

Du kan tegne en lønsikring via din a-kasse. Med en lønsikring får du hver måned udbetalt penge fra forsikringen oveni dine dagpenge, hvis du uheldigvis bliver arbejdsløs. Hvor meget du får udbetalt fra lønforsikringen, afhænger af din løn, hvilken dækning, du har valgt og din a-kasses lønsikringstilbud. Nogle a-kasser dækker 80 % af din løn, mens andre dækker helt op til 90 % af din løn. Det betyder, at du får 90 % af din nuværende bruttoløn (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) udbetalt. Din bruttoløn er inkl. provision, bonus, fri bil og fri telefon. Husk at du kan trække prisen for din lønsikring fra i skat.

Gule a-kasser

Måske har du hørt om gule a-kasser og gule fagforeninger? De to skal ses i relation til hinanden. De traditionelle fagforeninger blev grundlagt for at varetage arbejdernes interesser ved at forhandle løn, overenskomster og gode vilkår. Med tiden er der kommet frie fagforeninger til, de såkaldte gule fagforeninger, som ikke er tilknyttet en faglig centralorganisation. De forhandler ikke overenskomster eller deltager i strejker og lockouts. Disse fagforeninger er upolitiske og optager typisk medlemmer fra alle brancher og fag. I relation til de frie fagforeninger, opstod de frie a-kasser, som adopterede den gule, upolitiske farve. Der findes efterhånden rigtig mange gule a-kasser i Danmark. Nogle af dem er tilknyttet en gul fagforening, mens andre udelukkende tilbyder a-kasse. Her er de gule a-kasser: Min A-kasse, Business Danmark, ASE, Frie, FTFA, Det Faglige Hus, CA A-kasse, Magistrenes A-kasse, KRIFA, AJKS, Akademikernes A-kasse, DANA og Ledernes A-kasse.

Dimittendsats i a-kasse

Hvis du er nyuddannet og har en uddannelse normeret til 18 måneder eller derover, kan du blive optaget som dimittend i din a-kasse. Uddannelsen skal være offentlig anerkendt, dvs. den skal være SU-berettiget eller være en lærlinge- eller elevuddannelse. Ungdomsuddannelser giver ikke erhvervskompetence og giver dig dermed ikke adgang til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår.

Som dimittend får du udbetalt dagpenge efter dimittendsats. Denne er afhængig af, om du har forsørgerpligt. Hvis du har forsørgerpligt, får du 82% af den højeste dagpengesats, hvilket svarer til 15.648 kr. i 2020. Hvis du ikke har forsørgerpligt, får du 71,5% af højeste dagpengesats, hvilket svarer til 13.644 kr. i 2020.

Du har mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, hvis du har haft arbejde efter du dimitterede. Det er et krav, at du har haft mindst tre måneders arbejde indenfor seks måneder, efter du fik ret til dagpenge. Det er ikke et krav, at det er tre måneders sammenhængende arbejde.

Hvad er supplerende dagpenge?

Supplerende dagpenge er dagpenge, som du kan få i de uger, hvor du både er meldt ledig og har arbejde. Du får udbetalt supplerende dagpenge med samme timesats, som du får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med.

Du kan få supplerende dagpenge i forskellige situationer. Du kan fx komme ud for en situation, hvor du er blevet sat ned i tid af din arbejdsgiver, eller hvis du som ledig kun kan finde et deltidsjob. Hvis du er fuldtidsforsikret i din a-kasse, kan du få supplerende dagpenge, hvis du har mindst 14,8 ledige timer i en måned.

Du kan som udgangspunkt få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Hvor meget får man i supplerende dagpenge?

Du får den samme sats udbetalt i supplerende dagpenge, som du modtager almindelige dagpenge. Forskellen er kun, at satsen opgøres i timer. For hver time du har arbejde, bliver du trukket en time i dine dagpenge. Har du mere end 145,53 arbejdstimer i løbet af en måned (118 timer for deltidsforsikrede), kan du ikke modtage supplerende dagpenge den måned. Denne regel kaldes mindsteudbetalingsreglen. Det betyder, at det mindste, du kan få udbetalt i supplerende dagpenge, er 14,8 timer pr. måned (160,33 timer – 145,53 timer). Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede er på 12 timer (130 timer minus 118 timer).

Du skal oplyse dine arbejdstimer på dit udbetalingskort, så de kan modregnes i dine dagpenge. Du skal oplyse alle timer, også selvom timerne ligger udenfor normal arbejdstid, i weekenden, eller på helligdage.

Kan man blive udelukket af en a-kasse?

Ja. Hvis du uden gyldig grund siger dit arbejde op eller afslår et formidlet arbejde, er du selv skyld i din ledighed og kan blive udelukket af din a-kasse. Som selvforskyldt ledig får du ikke dagpenge i 3 uger. Udelukkelsen fra dagpenge kaldes en karantæne.

Du får karantæne og udelukkes fra dagpenge i 3 uger, hvis:

du uden gyldig grund opsiger dit arbejde
du bliver afskediget af årsager, du selv er skyld i
du uden gyldig grund siger nej til et arbejde, som jobcentret har formidlet
du uden gyldig grund enten siger nej til eller udebliver fra et aktiveringstilbud.

Hvis du to gange inden for 12 måneder selv er skyld i, at du er ledig, mister du retten til dagpenge.
Du kan få dagpenge igen, når du som fuldtidsforsikret har haft mere end 300 timers ordinært arbejde inden for 3 måneder eller mindst 150 timer som deltidsforsikret.

En karantæne kan kun overstås i perioder, hvor du kunne have fået dagpenge. Holder du ferie, bliver din karantæne forlænget.

Sådan melder du dig ud af en a-kasse

Du skal melde dig ud af din a-kasse skriftligt enten via e-mail eller igennem det digitale selvbetjeningssystem på a-kassens hjemmeside. Du har en måneds varsel + løbende måned. Det vil sige, at hvis du fx melder dig ud den 15. marts, gælder udmeldelsen først fra den 31. marts + en måneds varsel. Så du skal betale kontingent indtil 30. april og er først udmeldt fra d. 1. maj.

Hvis vil melde dig ud af a-kassen for at skifte til en anden, så skal du IKKE kontakte din nuværende a-kasse, men lade din nye a-kasse klare det administrative omkring dit skift af a-kasse.

Hvis du ikke længere ønsker at være medlem af en a-kasse, så vær opmærksom på de konsekvenser, der er forbundet med at melde sig ud:

Du modtager ikke dagpenge under ledighed, når du ikke er medlem af en a-kasse.
Du kan ikke kan holde ferie med opsparede feriedagpenge
Du kan ikke gå på efterløn, selvom du har betalt for at være med i ordningen
Du mister de eventuelle medlemsfordele, du har haft gennem din a-kasse, fx billigere forsikringer.
For at optjene ny dagpengeret, skal du have haft 1 års medlemskab af en a-kasse og en indtægt på mindst 238.512 kr. (2020) inden for 3 år. Du kan maksimalt medregne 19.876 kr. (2020) per. måned.

Regler for dagpenge

Når du modtager dagpenge, er der en række regler, du skal overholde. Helt overordnet skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at du skal:

Bo og opholde dig i Danmark
Være tilmeldt som ledig på Jobnet og senest to uger efter din tilmelding oprette et fyldestgørende CV.
Tjekke jobforslag på Jobnet minimum hver 7. dag samt løbende registrere jobsøgning og uploade ansøgninger i din joblog.
Være i stand til at tage et job med én dags varsel og som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til tre timer med offentlige transportmidler.
Møde til samtaler, tilbud og aktiviteter med én dags varsel og booke samtaler, som du er blevet anmodet om af jobcentret eller din a-kasse.

Deltage i kurser og andre tilbud

Udebliver du fra en samtale, møde eller aktivitet, som du skriftligt er indkaldt til eller selv har booket, kan du som udgangspunkt ikke få dagpenge fra den dag, du udebliver og indtil den dag, du har genoptaget kontakten og oplyst om årsagen til dit fravær. Hvis din a-kasse vurderer, at du ikke lever op til dagpengereglerne, kan de fratage dig retten til at modtage dagpenge.

Hvad er optjening i en a-kasse?

Du skal optjene ret til at få dagpenge. Herunder kan du læse om, hvilke krav, der stilles. Hvis du er nyuddannet, gælder andre regler (A-kasse som studerende)

Retten til dagpenge kræver, at du:

har været medlem af en a-kasse i ét år.
er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
som fuldtidsforsikret opfylder et indkomstkrav på 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år. Du kan medregne op til 19.448 kr. af din indkomst pr. måned.
som deltidsforsikret opfylder et indkomstkrav på 159.012 kr (2020) inden for de sidste tre år. Du kan medregne op til 12.965 kr. af din indkomst pr. måned.

Indkomstkravet kan opfyldes via forskellige aktiviteter, fx som lønmodtager, selvstændig eller ved at sammenstykke flere forskellige typer hverv. Du kan bruge al indkomst, som du betaler arbejdsmarkedsbidrag af. Det kan fx være A-indkomst, B-indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed. B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed skal fremgå af din årsopgørelse. Hvis du har selvstændig virksomhed, skal du være opmærksom på, at eventuelt underskud kan have betydning for din ret til dagpenge.

Feriepenge i a-kasse

Du kan få feriedagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og modtager dagpenge, eller hvis du er i arbejde som lønmodtager og ikke har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.  

Feriepenge, som du har optjent i et arbejdsforhold, skal som hovedregel afholdes inden du kan få feriedagpenge. Feriedagpenge udbetales ikke automatisk, når du afholder ferie. Du skal ansøge om feriedagpenge via din a-kasse. Hvis du er ledig, skal du senest sende din ansøgning på feriens første dag. Jobcenteret skal have besked om ferien senest 14 dage før.

Du optjener dage med feriedagpenge, hvis du får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge fra en a-kasse. Du optjener også ret til feriedagpenge, hvis du får udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Feriedagpengene vil som udgangspunkt blive udbetalt med samme sats som de dagpenge, du ville modtage, hvis du var ledig.

Feriepenge og barselsdagpenge

Du kan ikke få udbetalt feriedagpenge, hvis du ved feriens påbegyndelse er på barselsorlov. Barsel er en feriehindring i henhold til ferieloven, der betyder, at du ikke kan holde ferie og få udbetalt feriepenge eller feriedagpenge samtidigt med, at du er på barsel.

Men du optjener feriepenge, mens du er på barsel:

Får du udbetalt fuld eller delvis løn under din barsel, optjener du ret til ferie med fuld løn året efter, hvis du stadig er ansat det samme sted til den tid. Finder du et andet job, inden det bliver ferietid igen, holder du ferie med feriegodtgørelse eventuelt suppleret med feriedagpenge fra a-kassen.
I den periode af din barsel, hvor du får udbetalt barselsdagpenge, optjener du ikke ret til ferie med løn. Du kan få udbetalt feriedagpenge fra din a-kasse for de manglende feriedage, hvis du på ferietidspunktet er dagpengeberettiget.

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er en offentlig ydelse, der er tænkt som en økonomisk hjælp til borgere, der ellers i kortere eller længere tid ville være ude af stand til at forsøge sig selv eller familien. Ydelsen, der tidligere hed bistandshjælp, blev indført i 1976 med bistandsloven. I 1998 blev denne erstattet af Lov om social service. I 2014 kom den omdiskuterede kontanthjælpsreform og indførte markante ændringer i loven med henblik på at nedbringe udgifterne til systemet og få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Udgangspunktet er, at alle skal arbejde for kontanthjælpsydelsen. Hvis man ikke umiddelbart er i stand til at påtage sig et arbejde, iværksættes der andre tiltag, som fx erhvervsrettet uddannelse eller aktivering.

Kontanthjælp sats

Kontanthjælpen er først og fremmest tiltænkt de borgere, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv og familien. Hvis du har formue, vil du derfor skulle forsørge dig selv frem til din formue er opbrugt. Der er dog fastlagt et rådighedsbeløb, der tillader enkeltpersoner at have en formue på 10.000 kroner. Er du gift, så må du og din ægtefælle tilsammen have en formue på 20.000 kroner. Formue er ikke kun kontante beløb, men også opsparinger og let omsættelige værdier som eksempelvis bil, værdipapirer og luksusgoder som fx sommerhuse.

Herunder lister vi de overordnede satser for kontanthjælp i 2020: (tallene kommer fra beskæftigelsesministeriet)

Fyldt 30 år, forsørger børn – 15.355 kr. pr. måned

Fyldt 30 år, andre – 11.554 kr. pr. måned

Enlige forsørgere under 30 år – 14.677 kr. pr. måned

Forsørgere under 30 år, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud – 10.268 kr. pr. måned

Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge) – 11.554 kr. pr. måned

Under 30 år, psykisk syg, forsørgerpligt – 15.355 kr. pr. måned

Under 30 år, psykisk syg, udeboende – 11.554 kr. pr. måned

25-29 år, udeboende – 7.448 kr. pr. måned

25-29 år, hjemmeboende – 3.594 kr. pr. måned

Under 25 år, udeboende – 7.448 kr. pr. måned

Under 25 år, hjemmeboende – 3.594 kr. pr. måned

Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl. tillæg – 15.355 kr. pr. måned

Foruden ovenstående satser er der diverse tillæg, sanktionssatser og fradrag, som man skal være opmærksom på. Området er generelt så komplekst, at du i alle tilfælde bør konsultere kommunen i forhold til din specifikke situation.

Hvad er en frigørelsesattest?

En frigørelsesattest er en attest, hvor din arbejdsgiver erklærer sig indforstået med, at du med dags varsel – på trods af dit opsigelsesvarsel – kan fratræde din stilling for at tiltræde en anden stilling med flere arbejdstimer om ugen. Hvis du modtager supplerende dagpenge ved siden af dit deltidsjob, skal du kunne sige op med dags varsel for at overtage et fuldtidsjob.

Det skyldes, at du skal være aktivt jobsøgende, når du modtager supplerende dagpenge. Derfor skal du kunne fratræde med dags varsel, hvis du finder et andet arbejde på flere timer.

Hvis dit nuværende deltidsarbejde er med opsigelsesvarsel, må a-kassen kun udbetale supplerende dagpenge til dig, hvis din arbejdsgiver har underskrevet en frigørelsesattest. Attesten gælder ikke arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor dig. Arbejdsgiveren kan fortsat kun opsige dig med det varsel, der gælder ifølge din kontrakt. Blanketten til frigørelsesattesten kan du finde hos din a-kasse.

Hvad er a-kasse karantæne?

Når du får karantæne i dagpengesystemet, betyder det, at du ikke har ret til dagpenge i 111 timer efter, at du har tilmeldt dig jobcentret. Du får karantæne, hvis a-kassen vurderer, at din ledighed er selvforskyldt. Det kunne f.eks. være, hvis du har sagt op eller er blevet sagt op, uden det, man i dagpengesystemet kalder en gyldig grund. Du kan også få karantæne, selvom du allerede er inde i dagpengesystemet. Det får du, hvis du ikke medvirker aktivt til at komme ud af ledigheden.

Du er selvforskyldt ledig, når du:

Selv siger dit arbejde op, eller selv er skyld i din afskedigelse.
Selv siger op efter, at du er blevet opsagt af arbejdsgiveren (=kontraopsigelse).
Får nedsat din arbejdstid med henblik på at få udbetalt supplerende dagpenge
Accepterer et for kort opsigelsesvarsel

Tager orlov fra dit arbejde
Afslår et formidlet arbejde
Afslår at være med til at udarbejde eller revidere din jobplan
Afslår eller udebliver fra et tilbud efter din jobplan

Afslår, ophører eller udebliver i forbindelse med et uddannelsespålæg

Røde a-kasser

Røde a-kasser er de oprindelige a-kasser, som er forbundet til de røde fagforeninger. Fagforeningerne blev grundlagt for at varetage arbejdernes interesser i forhold til overenskomst og lignende. Røde a-kasser er i modsætning til de frie eller de gule a-kasser forbundet med et bestemt fagligt arbejdsområde. Det betyder, at man skal være uddannet i eller ansat i dette arbejdsfelt, for at blive medlem. Den største røde a-kasse i Danmark er 3F.

Hvad er revalideringsydelse?

Revalidering hjælper borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Forløbet er individuelt tilrettelagt med hensyntagen til dine fysiske, psykiske og sociale begrænsninger. Under forløbet får du udbetalt revalideringsydelse. En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, du kan få som ledig. Det vil sige 19.095 kr. (2020) før skat pr. måned. Hvis du er under 25 år, får du dog normalt kun den halve revalideringsydelse. Der findes en række forskellige satser, der er betinget af din situation: fx din alder, om du er hjemmeboende, om du har forsørgelsespligt, psykisk sygdom, tidligere indtægt eller anden indtægt. Du kan finde alle gældende satser på borger.dk.

Ydelsen er uafhængig af ægtefælles indkomst og formue. Du kan højst få revalideringsydelse

i op til 5 år.

Hvad er ledighedsydelse?

Ledighedsydelse udbetales til ledige, der er visiteret til fleksjob. Hvis du er godkendt til at få et fleksjob, så er du under din jobsøgning forpligtet og berettiget til at modtage hjælp fra kommunen til at finde et fleksjob, fx ved at få tilbudt relevante tilbud og løbende opfølgning.

Den højeste sats for ledighedsydelsen udgør 16.984 kr. pr. måned i 2020. Det svarer til 89% af den højeste dagpengesats. Du får udbetalt denne sats for ledighedsydelse, hvis du på det givne tidspunkt er berettiget til at modtage syge- eller barselsdagpenge, eller har været ansat i fleksjob i 9 måneder ud af de sidste 18 måneder. Opfylder du ikke disse betingelser, modtager du satsen svarende til kontanthjælp.

A-kasseregler, hvis du får job i udlandet

Hvis du skal til udlandet og arbejde, er det vigtigt at vide, om du skal beholde din danske a-kasse eller du skal opsige den og melde dig ind i en a-kasse i det land, hvor du har arbejdsophold.

Arbejdssted inden for EU-/EØS-land, Færøerne eller Schweiz: Du skal som hovedregel forsikres mod arbejdsløshed i det land, du arbejder i. Undersøg nærmere din danske a-kasse. Når du har sikret dig, at du er dækket i udlandet, kan du melde dig ud af din danske a-kasse. Herefter betaler du til arbejdsløshedsforsikringssystemet i det land, hvor du arbejder.
Arbejdssted uden for EU-/EØS-land: Du kan forblive medlem af din danske a-kasse under opholdet i udlandet. Du beholder din anciennitet og kan medregne arbejdet i udlandet i optjening af dagpengeret og dagpengesats.

Dagpenge som udlænding

Hvis du er kommet til Danmark fra et andet land, kan du få dagpenge ligesom alle andre, hvis du opfylder betingelserne. I finansloven for 2020 blev det besluttet at sløjfe opholdskravet, hvilket betyder, at du som udlænding i Danmark, kan få dagpenge på lige fod med andre. Du skal opfylde samme betingelser, som der er beskrevet her.

Hvad er en seniorjobordning?
Et seniorjob hører under en ordning, som er lavet for at give seniorer bedre mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet igen efter ledighed. Det er en mulighed for dig, der har opbrugt din dagpengeret og samtidig har højst fem år til efterlønsalderen. Det er et krav, at du er tilmeldt efterlønsordningen og fortsat betaler til denne. Med en seniorjobordning bliver du ansat i et job på overenskomstmæssige betingelser i din bopælskommune. Det er din kommune som sammen med dig fastsætter jobbets indhold og omfang, så det passer til dine interesser og kvalifikationer. Mens du er i et seniorjob, optjener du ikke ret til dagpenge. Du skal desuden stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis dit jobcenter henviser dig til et ordinært job. Når du rammer efterlønsalderen og dermed har ret til efterløn, ophører dit seniorjob.

Hvordan får jeg et seniorjob?

Hvis du opfylder betingelserne for et seniorjob, bør du modtage et brev fra din a-kasse ca. tre måneder, før din dagpengeperiode udløber. Heri vil a-kassen orientere dig om muligheden for at få et seniorjob og hvordan du ansøger.

For at komme i betragtning til et seniorjob, skal du opfylde disse betingelser:

Du skal være ledig og medlem af en a-kasse
Du skal fortsat indbetale efterlønsbidrag
Du skal kunne opfylde anciennitetskravet for at få efterløn, når du når efterlønsalderen
Du skal have opbrugt dagpengeretten, tidligst fem år før du når efterlønsalderen.

Hvad er en seniorordning?

En seniorordning er en frivillig aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Der er altså ikke tale om dagpengeregler eller andre lovmæssige retskrav forbundet med en seniorordning. Det handler udelukkende om tilrettelæggelsen af dine jobfunktioner og arbejdstimer i slutningen af dit arbejdsliv. Der kan være særlige rammeaftaler, der gør sig gældende, fx hvis du er ansat i stat eller kommune. Som privatansat kan der også være særlige vilkår for seniorer nedskrevet i en personalehåndbog.

Hvad er efterlønsbidrag?

For at have mulighed for at gå på efterløn, skal du være tilmeldt efterlønsordningen og betale efterlønsbidrag. Du skal normalt have betalt efterlønsbidrag i 30 år, senest fra du fylder 30 år. Der gælder lempeligere regler for dig, hvis du er født før 1978. Du indbetaler efterlønsbidrag samtidig med dit kontingent for a-kassen. Hvis du vælger at være fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, betaler du 514 kr. (2020) pr. måned. Hvis du vælger at være deltidsforsikret, betaler du 342 kr. (2020) pr. måned. Vær opmærksom på, at arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet ikke tæller med, for at få efterløn. Der er dog visse undtagelser, som din a-kasse kan vejlede dig nærmere om. Læs også mere i vores guide til efterløn.

Efterlønsalder – hvornår kan jeg gå på efterløn?

Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, desto ældre skal du være for at kunne gå på efterløn. Efterlønsalderen og folkepensionsalder fastsættes ved lov og bliver reguleret hvert 5. år. Næste regulering sker her i 2020.

Læs mere i vores guide til efterløn.

Efterlønsberegner – hvad får jeg i efterløn?

Hvis du går og forbereder dig på snart at skulle på efterløn, så kan det være rart at kende din økonomiske situation på den anden side af arbejdslivet. På borger.dk kan du lave en beregning, der viser, hvad du får i efterløn. Hvis du er deltidsforsikret i a-kassen, kan du ikke bruge efterlønsberegneren på borger.dk. Her skal du i stedet kontakte din a-kasse, der kan hjælpe dig med en prøveberegning.

Dagpenge, når du har selvstændig bibeskæftigelse
Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved siden af dit fuldtidsarbejde, skal du være opmærksom på dagpengereglerne. Selvstændig virksomhed er i dagpengeloven anset som bibeskæftigelse eller bierhverv, hvis du enten: A) starter selvstændig virksomhed, imens du er på dagpenge eller B) har startet din selvstændige virksomhed, før du blev ledig OG:

De seneste 6 måneder forud for, at du bliver ledig, har fået indberettet mindst 80 løntimer gennemsnitligt pr. måned til Indkomstregistret (53 timer for deltidsforsikrede).
Har fået indberettet mindst én løntime til Indkomstregistret i fem af de seks måneder.

Du kan få udbetalt dagpenge, hvis du i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. De timer, du bruger på din virksomhed fratrækkes i dine dagpenge uanset hvornår arbejdet udføres. Du kan maksimalt få dagpenge i 30 uger ud af de seneste 104 uger – på samme måde som med supplerende dagpenge ved lønarbejde. Læs mere i vores guide om opstart af selvstændig virksomhed med supplerende dagpenge.

Dagpenge, når du lukker din selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse

Driver du en selvstændig virksomhed som hovederhverv? Ønsker du at stoppe som selvstændig for at få dagpenge og søge andet job? Så skal du som udgangspunkt lukke virksomheden. Det er ikke muligt at modtage dagpenge, mens du fx holder en pause fra virksomheden. Du skal kunne dokumentere overfor din a-kasse, at virksomheden er ophørt. Du kan som udgangspunkt få dagpenge 3 uger efter dit virksomhedsophør, hvis du anses for at have arbejdet som selvstændig hovederhvervsdrivende. Ved konkurs eller tvangsauktion er venteperioden dog kun 1 uge.

Du anses som selvstændigt hovedbeskæftiget, hvis:

Du opfylder et indkomstkrav for dagpenge
Du har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende i større eller mindre omfang op til din ledighed
Du opfylder ikke et arbejdskrav som lønmodtager: mindst 80 timer gennemsnitligt pr. måned indenfor de seneste 6 måneder forud for din ledighed, med minimum 1 løntime i hver af de 5 ud af de 6 måneder.

Hvad er et statsbidrag?

Statsbidraget er en del af dit kontingent til a-kassen. Statsbidraget er ens for alle a-kasser og bliver reguleret en gang årligt. I 2020 udgør statsbidraget 352 kr. af dit kontingent (235 kr. for deltidsforsikrede). Dit kontingent til a-kassen er opdelt i statsbidrag, bidrag til ATP og et administrationsbidrag. Betaler du til efterløn, er der også et efterlønsbidrag.

Hvad er G-dage?

G-dage er et andet ord for arbejdsgivergodtgørelse. Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt betale dine to første ledighedsdage, efter du er blevet afskediget eller hjemsendt fra dit arbejde. Du skal være medlem af en a-kasse for at få G-dage, og godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Betingelsen er, at du har været ansat ved arbejdsgiveren mindst 74 timer inden for de seneste fire uger. Du kan ikke få udbetalt G-dage, hvis du selv har sagt op, er syg, holder ferie, er startet på andet arbejde, går på efterløn eller er startet i et løntilskudsjob.

Hvordan får jeg udbetalt G-dage?

Normalvis vil du få en tro- og loveerklæring fra arbejdsgiveren, hvor du skriver under på, at du ikke har fået andet arbejde, er syg eller holder ferie. Du har højst 14 dage til at svare, ellers bortfalder din ret til G-dage. Lovgivningen omkring G-dage er kompliceret, og det anbefales at tale med din a-kasse, hvis du står i en situation, hvor det er usikkert om du skal have G-dage.

Hvad er arbejdsløshedsdagpenge?

Arbejdsløshedsdagpenge er en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige, der sikrer medlemmerne en økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af arbejdsløshed. Du kan også få dagpenge i forbindelse med sygdom (sygedagpenge) eller graviditet og fødsel (barselsdagpenge). Som medlem af en A-kasse (arbejdsløshedskasse) betaler du et kontingent, som er med til at betale for dagpengene. I modsætning til almindelige forsikringsselskaber tjener a-kasserne ikke på at forsikre sine medlemmer. Dine arbejdsløshedsdagpenge bliver beregnet ud fra din løn, før du blev ledig (dog højst 90% af din tidligere løn). Den højeste dagpengesats er 19.083 kr. før skat for en fuldtidsforsikret. Som deltidsforsikret er den maksimale dagpengesats 12.722 kr. Disse satser er 2020 satser. Beløbet reguleres hvert år. Hvis du er nyuddannet, gælder der andre satser.

Skal jeg være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret?

Fuldtidsforsikring eller deltidsforsikring i din a-kasse har betydning for, hvor meget du kan få udbetalt, hvis du bliver ledig eller går på efterløn. Dit valg afhænger for det første af, hvor mange timer du arbejder. Arbejder du mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret. Arbejder du mindre end 30 timer om ugen, kan du selv vælge om du vil være deltids- eller fuldtidsforsikret. Kontingentet for en deltidsforsikret er billigere end en fuldtidsforsikret. Men hvis du vælger at være deltidsforsikret, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad det betyder for din ret til dagpenge.

Forskellen på fuldtids- og deltidsforsikring

Fuldtidsforsikret:

Økonomisk kan det bedst betale sig at være fuldtidsforsikret, da du i tilfælde af ledighed vil kunne få ret til dagpenge i op til 160,33 timer pr. måned (svarer til fuldtidsarbejde). Den højeste månedssats som fuldtidsforsikret er på 19.083 kr. pr. måned (2020). Du må gerne være fuldtidsforsikret, selvom du ikke arbejder fuld tid. Men du skal være opmærksom på, at bliver du ledig, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid, altså 37 timer om ugen.

Deltidsforsikret:

Som deltidsforsikret vil du i tilfælde af ledighed kunne få ret til dagpenge i op til 130 timer pr. måned. Den højeste månedssats som deltidsforsikret er på 12.722 kr. pr. måned (2020). Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge arbejde på deltid svarende til 30 timer pr. uge.

Jeg afslutter gymnasiet – kan jeg få dagpenge?

Nej, du kan ikke få dagpenge efter at have afsluttet gymnasiet. Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, bliver du ikke berettiget til at få dagpenge på dimittendvilkår. Det gælder det almene gymnasium, teknisk gymnasium og handelsgymnasiet – alle de uddannelser, hvor man traditionelt får hue på.

Hvilke erhvervsuddannelser giver dagpengeret som dimittend?

Din uddannelse skal være en offentligt anerkendt erhvervs- eller videregående uddannelse, der har varet mindst 18. måneder. Erhvervsuddannelserne består både af erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der kan påbegyndes lige efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, samt voksenuddannelser. De erhvervsuddannelser, der giver ret til dimittend dagpenge efter fuldført uddannelse er: EUD, EUV, EUX, EGU, FGU på højeste niveau og IGU. Husk at melde din g ind i en a-kasse seneste 2 uger efter uddannelses afslutning.

Dagpenge mellem bachelor og kandidatuddannelse

Du kan ikke få dagpenge i perioden mellem afslutningen af en bachelor og start på en kandidatuddannelse. Har du netop afsluttet din bacheloruddannelse og skal fortsætte på kandidatuddannelsen efter sommerferien, er det dog alligevel en god ide at melde dig ind i en a-kasse som studiemedlem. På den måde er du sikret dagpenge, hvis du tager orlov i mindst ét semester eller afbryder din kandidatuddannelse. Betingelserne er, at du:

melder dig som nyuddannet senest 14 dage efter din bachelor
begynder at betale kontingent til a-kassen
melder dig ledig inden for to år efter din bachelor-afslutning.

Dagpenge som nyuddannet

Står du som nyuddannet og uden job på hånden, kan du søge om dagpenge. Din uddannelse skal være offentligt anerkendt og normeret til 18 måneder eller derover. Hvornår du kan få dagpenge, afhænger af, om du har været studiemedlem i en a-kasse. Det er gratis at være medlem af en a-kasse som studerende. Som studiemedlem med over ét års medlemskab kan du få dagpenge fra din første ledighedsdag. Du skal blot huske at skifte status fra studerende til nyuddannet ledig hos din a-kasse inden for 14-dagesfristen. Har du ikke været studiemedlem, men i stedet søgt om medlemskab i a-kassen inden for 14-dagesfristen, kan du få dagpenge efter en karensperiode på 1 måned.

Som nyuddannet får du udbetalt dagpenge efter dimittendsats. Denne er afhængig af, om du har forsørgerpligt. Hvis du har forsørgerpligt, får du 82% af den højeste dagpengesats, hvilket svarer til 15.648 kr. i 2020. Hvis du ikke har forsørgerpligt, får du 71,5% af højeste dagpengesats, hvilket svarer til 13.644 kr. i 2020.

Læs mere i vores guide: Nyuddannet og ledig.

Kan jeg få uddannelseshjælp eller kontanthjælp mellem to uddannelser?

Som hovedregel er du som studerende og uddannelsessøgende ikke berettiget til at få modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp mellem to uddannelser – for eksempel i sommerferien. Det gælder også, selvom du ikke modtager SU eller praktikløn.

Det betyder, at hvis du afslutter en ungdomsuddannelse og søger/er optaget på en elevplads, praktikplads, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse kan du ikke få kontanthjælp. Hvis du er enlig forsørger under 30 år, kan der i visse tilfælde udbetales en behovsbestemt ydelse mellem to uddannelsesforløb. Kontakt dit Jobcenter for at høre mere.

Hvis du herimod ikke søger videre på en ny uddannelse, får afslag, har afbrudt din uddannelse eller først kan starte på uddannelsen fx fra januar året efter, kan du godt søge kontanthjælp.

Kan jeg få dagpenge, mens jeg arbejder som freelancer?

Ja, du kan få supplerende dagpenge, mens du arbejder freelance. Du skal dog være opmærksom på, at du som freelancer forkorter din dagpengeperiode, så du kun kan få dagpenge (supplerende) i 30 uger. De timer, du arbejder som freelancer, skal modregnes i dine dagpenge. Du skal stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge jobs under perioden med supplerende dagpenge. I forhold til dagpengesystemet, betragtes freelancere som lønmodtagere. Det betyder, at alle dine arbejdstimer som freelancer registreres og derved tæller med i din genoptjening af ret til dagpenge.