Det Faglige Hus A-kasseDet Faglige Hus er en sammenslutning af fire fagforeninger og én a-kasse. Det Faglige hus’ a-kasse er tværfaglig og dermed åben for alle lønmodtagere og selvstændige. Med over 140.000 medlemmer er det samtidigt en af landets største fagforeninger.

Information Detaljer
Pris 485 kr. månedligt
Åben for Alle
Mulighed for fagforening Ja
Mulighed for lønsikring Ja
Gratis for studerende Ja, hvis du er under 30 år
Antal medlemmer 174.818 medlemmer

Hvorfor skal jeg vælge Det Faglige Hus?

Det Faglige Hus bryster sig af at være Danmarks billigste samlede løsning på fagforening og a-kasse for alle. Du kan tilmed få 3 måneders gratis medlemskab af fagforeningen samt halv pris på lønsikring i 6 måneder, hvis du tegner den samtidig med optagelse som medlem. Det Faglige Hus vil dog også gerne kendes for faglig tryghed, god dækning og en lang række fordele.

Hvilke services tilbyder Det Faglige Hus?

  • Karrieresamtaler både for dig, der er i job eller dig, der er blevet ledig. Fx hvis du overvejer karriereskift eller efteruddannelse, vil bruge dit netværk aktivt, vil udvikle din LinkedIn profil, skal klædes på til jobsamtale eller få sat ord på dine styrker og kompetencer.
  • Konkret sparring og rådgivning til CV og jobansøgninger
  • Få hjælp fra Social Team, hvis du har problemer med en social sag i din kommune, eller har du været udsat for en arbejdsskade. I Social Team får du hjælp af specialister, der har mange års erfaring som socialrådgivere og arbejdsskadekonsulenter.

Kan jeg som selvstændig optages i Det Faglige Hus?

Ja. Det Faglige Hus er en tværfaglig a-kasse, der optager medlemmer fra alle brancher. Du kan både få hjælp og rådgivning, hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse, eller du er ledig og har et ønske om at starte egen virksomhed. Det Faglige Hus tilbyder også medlemskab af Foreningen Danske Selvstændige, som giver adgang til billige forsikringer og andre medlemstilbud.

Medlemsfordele hos Det Faglige Hus

Det Faglige Hus har en lang række tilbud og rabatter til deres medlemmer. Her kan du se et udvalg af disse mange tilbud:

  • Rabat på forsikringer: fagforsikring, heltidsulykkesforsikring, kollektiv heltidsulykkesforsikring
  • Lønsikring, der sikrer dig op til 90% af din tidligere månedsløn
  • Forbrugstilbud på bil, bolig, beklædning, forlystelsesparker, aktiviteter m.fl.
  • Rabat på feriehuse og rejser
  • Gavekort til gaveshoppen hver gang du anbefaler et nyt medlem til Det Faglige Hus.
  • Det Faglige Hus støtter små og store sportsklubber. Nye medlemmer kan opnå et sponsorat til deres sportsklub på 1000 kr. ved indmeldelse.
  • Lange åbningstider, så kontoret kan også træffes, når du har fri fra arbejde.

Hvor finder jeg min lokale afdeling?

Det Faglige Hus har hovedkontor i Esbjerg og afdelinger i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Kolding, Ringsted og Hillerød.