Krifa A-kasseKristelig Fagforening – i daglig tale Krifa – er den 4. største a-kasse og 5. største fagforening i Danmark. Siden 1970’erne, hvor a-kassen havde under 1000 medlemmer, er medlemstallet steget eksplosivt til i dag, hvor medlemstallet er 190.000. Krifa er en af de såkaldte frie eller gule a-kasser, der optager medlemmer fra alle brancher.
Information | Detaljer |
Pris | 485 kr. månedligt |
Åben for | Alle |
Mulighed for fagforening | Ja |
Mulighed for lønsikring | Ja |
Gratis for studerende | Ja, hvis du er under 30 år |
Antal medlemmer | 190.000 medlemmer |
Indholdsfortegnelse
Hvorfor skal jeg vælge Krifa?
Krifa er en a-kasse med værdierne på plads. Det er en a-kasse, der bryster sig af at have fokus på, at medlemmerne trives. Både på både på arbejdet og når de har fri. Krifa ser det som sin opgave at fremme menneskers arbejdsliv, arbejdslyst og har fokus på det hele menneske – ikke kun det arbejdende menneske. Derfor har Krifa en række services og medlemsfordele, der omhandler alt fra håndtering af stress og styrkelse af arbejdslyst til rabatordningerne på avis og forlystelser.
Hvilke services tilbyder Krifa?
Krifa skiller sig ud ved at inddele deres medlemskab i pakker, der stiger i pris afhængigt af de services, der er inkluderet. Du kan vælge imellem følgende pakker (2019-priser):
- A-kasse uden fagforening: 485 kroner
- A-kasse Light: 554 kroner
- A-kasse Basis: 624 kroner
- A-kasse Plus: 724 kroner
Som medlem af Krifa kan du selvfølgelig vælge en a-kasse, der udelukkende udbetaler dine dagpenge, eller om du også ønsker at være medlem af fagforeningen. Du skal også beslutte, om du kun har brug for den mest basale rådgivning, eller om du også ønsker mulighed for ekstra services som eksempelvis kurser, efteruddannelse, stressrådgivning og jobtrivsel, advokathjælp, helbredstjek og karrieresamtaler.
Kan jeg som selvstændig optages i Krifa?
Ja. Krifa har en søsterorganisation, Krifa Erhverv, der er en a-kasse for dig med selvstændig virksomhed. Krifa Erhverv er en a-kasse med speciale i selvstændige. Du kan blandt andet benytte dig af deres erhvervsrådgivning, hvor du kan få professionel rådgivning og sparring i forhold til personalejura, kontrakter og juridiske spørgsmål. Erhvervsrådgivningen er delt op i enkeltmandsvirksomhed eller virksomhed med under 10 ansatte, så du er sikker på at få relevant sparring på din virksomheds niveau. Du kan selvfølgelig hente viden og råd om de bløde og værdimæssige emner som arbejdslyst og trivsel for dine medarbejdere, som er en af Krifas kæpheste.
Prisen for medlemskab er det samme som kontingentet på a-kasse for lønmodtagere. Prisen inkluderer udbetaling af dagpenge, hvis du skulle vælge at lukke din virksomhed, og erhvervsrådgivning, mens du driver din virksomhed. Krifa Erhverv er udelukkende en a-kasse og ikke et tilbud om fagforening.
Medlemsfordele hos Krifa
- Adgang til sjove oplevelser til rabatpriser med app’en Tjoose, fx forlystelsesparker, ophold, avisabonnementer.
- Tilbud på ulykkesforsikring, privatforsikring og lønsikring
- Lønsikring, der sikrer dig op til 90% af din tidligere månedsløn
- Erhvervsrådgivning, hvis du overvejer at blive selvstændig
- A-kasse for selvstændige med mange fordele
Hvor finder jeg min lokale afdeling?
Krifa har kontorer i Rønne, Esbjerg, Odense, Herning, Holbæk, Kolding, København, Hillerød, Næstved, Randers, Roskilde, Aabenraa, Thisted, Aalborg, Århus.